Peder Syv Gruppe

Aktivitetsdatabase

Bliv blå spejder

Forside‎ > ‎

Forældrenes side

 

INDMELDELSE - sådan gør du

FÅR LEDERNE PENGE for det? MAD i det fri
1. Er der plads?
Forhør dig hos en leder, om der er plads til dit barn.

2. Prøvetid
Nye spejdere kan være med 2-3 gange, inden vi beder om en indmeldelse.
Indmeldelsen får du af lederen. Udfyld den, og giv den til dit barns leder.

3. Indmeldelsesgebyr
Det koster 110 kr. at blive meldt ind. For de penge får spejderen det røde gruppetørklæde, et lomme-hæfte der passer til grenen og en sangbog. Sangbogen får man dog først, når man bliver mini-spejder.

4. Kontingent
Det halvårlige kontingent udgør 400 kr., dog kun 200 kr. for mikrober. Kontingentet opkræves for september-februar og marts-august.

5. Betaling
Du kan hjælpe os ved at indbetale direkte til vores konti:

enten med indbetalingskort nr. 01 - konto 6165885
eller ved at overføre til konto 0430 - 6165885

Anfør spejderens navn og gren.

Spørgsmål vedr. kontingentet rettes til kassereren.

6. Hvad får du og I for kontingentet?
Kort fortalt: Ca. 40 ugentlige møder.

Hertil kommer en række tilbud som en-dagesture og aftenaktiviteter. Disse er som oftest betalt over kontingentet.

Så er der ture med overnatning, f.eks. i weekender og i ferier. Det koster at deltage i disse tilbud: udgifterne til mad, lejrplads- og hytteleje m.v. skal jo betales.

Og ups: glemte vi muligheden for at få nogle gode kammerater og en masse spændende oplevelser.

Som spejder modtager desuden 4-5 gange om året gruppens eget blad KNUDEN og grenrelevante blade fra korpset.

Du får som forældre mulighed for selv at snuse til spejderlivet, for vi beder fra tid til anden om bistand, når vi mangler et par ekstra hænder til et møde eller en tur. Heldigvis hjælper vores forældre gerne.

 

Mange spejdere tror, at deres leder får penge for at være leder.

Men det er HELT FORKERT: Lederne får ikke en krone for det at være ledere.

Næ, ledere og hjælpere skal faktisk betale 75 kr. om året for overhovedet at få lov til at være ledere.

DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, har måttet stramme reglerne over for alle de foreninger og organisationer, som får tilskud fra tipsmidlerne. Der havde været dårligere erfaringer med foreninger, der snød og oplyste et for stort antal medlemmer, hvilket gav flere penge i kassen.

DDS, Det Danske Spejderkorps, modtager tilskud fra tipsmidlerne. DDS indførte fra og med 2005 en regel om, at alle ledere skal betale 75 kr. om året.

Benzin
I Peder Syv Gruppe kan lederne få et par tankfulde benzin betalt om året som modydelse for årets kørsel.

Lejrture og den slags
Betaling for ledernes deltagelse i og mad på ture, lejre m.v. dækkes ind af spejdernes deltagerbetaling og gennem overskuddet fra det årlige loppemarked.

Kurser
Lederne har mulighed for at deltage i kurser, der gør dem til bedre ledere.

Uniform og tørklæde
Gruppen betaler ledernes uniform og tørklæde.

Kaffe
Lederne tillader sig at lave kaffe til møder og betaler heller ikke for det.

Udstyr i øvrigt
Lederne betaler selv for alt øvrigt tøj og udstyr, herunder også gruppens fleecejakke.
Gå til DDS' kogebog 'MAD i det fri'Tjek ud, hvad vi spiser!
Troede du virkelig, at spejdere ikke får lækker mad?

Få inspiration til madlavningen derhjemme. Se i DDS' kogebog 'MAD I DET FRI'.

TRAFIKPOLITIK

HVOR SYS MÆRKERNE PÅ?

LÅN AF HYTTEN?

Peder Syv Gruppe har siden . 1. maj 2006 en trafikpolitik. Formålet er at sikre spejderne så godt som muligt. For at undgå klip i kørekortet har gruppen købt et antal selepuder til brug for kørsel med spejdere.

Lån en pude ved transport af mindre spejderbørnTrafikpolitikken indeholder nogle forventninger til spejdere, forældre og ledere, når vi kører på cykel, og nogle krav til transport i bil.

Læs gruppens trafikpolitik
.

 
Det kan godt være lidt af en videnskab at sy mærkerne på uniformen på de rigtige steder.

Uniformsvejledning
I Det Danske Spejderkorps bærer spejderne uniform. Uniformen gør spejderne synlige, den viser ud ad til, at spejdere udgør en helhed, og den styrker fællesskabsfølelsen.

Spejdere har behov for at tænke på det praktiske i påklædningen og på de signaler, de sender i deres valg af påklædning. Vi ønsker ikke at blande vores uniform med dele fra andre uniformer, som for eksempel militærtøj.

Blå spejdere bærer en mørkeblå uniform med tørklæde. Den enkelte spejder bærer uniform, når han/hun bærer mørkeblå T-shirt, mørkeblå skjorte i kraftigt bomuld eller mørkeblå soft shell (se billedet). Mærker sys på den mørkeblå skjorte i kraftigt bomuld.

Spejdere vælger beklædning ud fra, hvad der er praktisk i forhold til vejret og den aktivitet, spejderne udfører. Det kan være en t-shirt på en sommerdag og en varm yderbeklædning på en vinterdag.Tørklædet

Spejderne bærer tørklæde. Hver spejdergruppe vælger selv sine farver. Det er også muligt at bære divisions- eller Gillwelltørklæde, grønt tørklæde eller et andet officielt DDS-tørklæde.

(Denne uniformsvejledning er officiel og er godkendt af korpsledelsen i april 2008.)
 
Bestyrelsen vedtog den 20. november 2006, at spejder-hytten som hovedregel alene kan lånes ud til spejder-arrangementer.

Det betyder, at hytten IKKE udlånes til private fester, overnatning for skole-klasser m.v.

SPEJDERTØJ

PAKKELISTE

LEGE og AKTIVITETER

KØB BILLIGERE IND... spar 10%

Spejdersport. Du kan med et rabatkort i hånden få 10% på alt i Spejdersport. Det er hér, du køber det officielle udstyr. Kortet får du ved henvendelse til lederne.
Den nærmeste butik ligger i Roskilde på Skomagergade 27.

Friluftsland. Du kan også få 10% rabat i Friluftsland, der ligger i Roskilde. Vis rabatkortet eller kopi af spejderens indmeldelse.

Asivik Hiker til 450 kr. i Spejdersport (Åbner i nyt vindue)Se, hvad man som spejder skal og bør have med, når vi skal af sted på tur.

Har dit barn fået en pakkeliste af lederen, er den naturligvis denne der gælder.


Gå til pakkelisten

Mangler du inspiration til spejderaktiviteter i dagligdagen, eller skal du arrangere næste mikrobemøde, kan du tjekke 'spejderlinks'.
  SKOVFLÅTER  
Find information om skovflåterDer er mange skovflåter i den danske natur. Vi er i Peder Syv Gruppe så meget ude i naturen med vores spejdere som muligt, og derfor er der risiko for at blive bidt. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre os imod bid.

Læs mere om skovflåter
 
Spejdernes formål
Spejderloven

Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for:

  • at finde sin egen tro og have respekt for andres
  • at værne om naturen
  • at være en god kammerat
  • at være hensynsfuld og hjælpe andre
  • at være til at stole på
  • at høre andres meninger og danne sine egne
  • at tage medansvar i familie og samfund

 

Blå Værdier

KAFSU er huskeordet der kommer af forbogstaverne af værdiordene for De Centrale Værdier i spejderarbejdet.

Blå værdier er et værktøj til at huske og forklare det der er godt ved at være spejder.

Blå værdier er:

  • Kammeratskab
  • tage Ansvar
  • Friluftsliv
  • Sjovt og Udfordrende
Spejdermetoden

(de 8 elementer):

Oplevelser
Learning by doing
Patruljeliv
Friluftsliv
Værdier
Medbestemmelse og ansvarlighed
Aktiviteter og færdigheder
Samfundsliv

 

 
StatCounter - Free Web Tracker and Counter
 

 
 
Undersider (1): Bliv spejder