Peder Syv Gruppe

Aktivitetsdatabase

Bliv blå spejder

Nyheder

Gruppetur 9. - 11. april

indsendt 16/02/2010 05.33 af Mie Mortensen

Så er indbydelsen til årets gruppetur på vej ud til alle spejdere.
 
Tilmelding senest i uge 10 til en leder + 150,- kr. (mikrober 250 for 1 mikrobe + 1 forælder).
 
Indbydelsen kan også ses nedenfor.
 

Gøglerdag og grupperådsmøde

indsendt 14/01/2010 11.19 af Mie Mortensen   [ opdateret 14/01/2010 11.33 ]

Kom og gøgl med os lørdag d. 13. februar – så laver vi en forestilling som vi viser til far og mor på grupperådsmødet samme eftermiddag. Tilmelding til gøglerdagen skal ske senest den 3. februar til din leder. Brug slippen på indbydelsen (se nedenfor).

Vi har aftalt med cirkus gøgleren at han underviser de enkelt grene efter planen herunder.

Junior og trop møder kl. 10.00 – 16.00 i Dåstrup hallen – HUSK MADPAKKE

Mikro og mini møder kl. 13.00 – 16.00 i Dåstrup hallen
 
Forældrene møder til vores forestilling og grupperådsmøde kl. 14.00 – 16.00 (der vil være aktiviteter for søskende under grupperådsmødet). Se dagsorden til grupperådsmødet neden for under vedhæftede filer.
 

Knivkursus for juniorer

indsendt 05/01/2010 09.29 af Mie Mortensen

Hvert forår afholdes der på Næsbycentret et knivkursus for juniorspejdere, og i år er det den 26. – 28. marts 2010

På kurset laver man sin egen snittekniv + skede. Der deltager juniorspejdere fra mange forskellige grupper samt både blå og grønne spejdere. Der er et team af voksne ledere som holder kurset og der deltager således ikke ledere fra Viby på kurset. Sidste år deltog Louise, Annika, Klara Maria, Astrid og Camilla, og de fik lavet nogle flotte snitteknive (se vedhæftede billede).

Som det fremgår af vedlagte indbydelse fra Næsbycentret så koster det 490,- kr. at deltage i kurset. Da Vibyspejderne ønsker at understøtte at spejderne deltager i aktiviteter sammen med spejdere fra andre gruppe, betaler gruppen halvdelen af kursusprisen. Det betyder at det kun koster 245,- kr. for en juniorspejder fra Viby at deltage i kurset.

Tilmelding til kurset sammen med 245,- kr. skal ske til Mie, som så tilmelder juniorspejderne samlet til Næsbycentret.

Tilmelding skal ske senest på mandag den 11. januar 2010, da Vibyspejderne har fået reserveret nogle få pladser på kurset.

 

Udsalg i Spejder Sport - spring køen over

indsendt 28/12/2009 01.07 af Mie Mortensen   [ opdateret 28/12/2009 01.11 ]

Spejdere har mulighed for at springe udsalgskøen over og komme til før udsalg i den lokale Spejder Sport onsdag d. 6 januar fra kl. 18.30 – 20.30. Udsalget starter først den 7. januar for alle andre.

 
Spar mindst 30 % på beklædning, spar 40 % på fodtøj og hardware og så er der halv pris på en masse ´09 rester. Se nogle af Spejder Sports mange gode udsalg tilbud i deres udsalgsfolder, som kan ses her.

Spejdere skaber ledere

indsendt 16/12/2009 12.09 af Mie Mortensen   [ opdateret 16/12/2009 12.15 ]

Spejderarbejdet er en vigtig lederuddannelse for dansk erhvervsliv, lyder det fra erhvervsleder Lars Kolind og statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Efter flere års medlemstilbagegang i spejderbevægelsen har Det Danske Spejderkorps vendt udviklingen. De blå spejdere har således haft medlemsvækst siden 2007, så korpset har nu over 25.000 medlemmer.

Og tilslutningen til spejderbevægelsen har stor betydning for erhvervslivet, fastslår erhvervschef Lars Kolind:

”Tag listen over de 100 højst placerede danske erhvervsledere – jeg garanterer for, at 50 procent eller flere har været spejdere,” siger Lars Kolind til Jyllands-Posten.

Læs resten af nyheden på http://www.duf.dk/forside/nyheder/enkeltvisning/article/spejdere-skaber-ledere/

Julemærkemarchen 6. december

indsendt 01/11/2009 06.35 af Mie Mortensen   [ opdateret 18/11/2009 22.46 ]

Vi mødes den 6. december kl. 9.00 på Østervangsskolen. De som ønsker at forsøge at erhverve et "omvendt" 5 eller 10 km. mærke får reglerne oplyst inden starten.
 
Fik du ikke tilmeldt familien inden fristen den 11. november? Du kan sagtens deltage, men du skal selv købe et startkort på Østervangsskolen den 6. december. Vibyspejderne har ikke mulighed for at eftertilmelde deltagere.
 
Vi ses den 6. december - husk uniformen og en nissehue :)
 
Du kan finde indbydelsen til julemærkemarchen nedenfor.
 

Spejdernes aften i Spejder Sport med 20 pct.

indsendt 01/11/2009 06.26 af Mie Mortensen

Spejder Sport holder "Spejdernes aften" torsdag den 12. november kl. 18.30 - 20.30 for ledere, spejdere og forældre i alle butikker. En super mulighed for at få vejledning og måske få købt julegaverne?
 
Der gives ekstra rabat denne aften - hele 20 pct. mod normalt 10 pct. Rabatten er også på ikke spejderting.
 
Har du ikke mulighed for at komme forbi en af butikkerne torsdag den 12. november, så fortvivl ikke - rabatten på 20 pct. gælder også den 12. november i butikken på wwww.spejdersport.dk.
 

10.000 genbrugskroner til Vibyspejderne

indsendt 28/10/2009 23.28 af Mie Mortensen   [ opdateret 28/10/2009 23.29 ]

Mandag den 19. oktober kom Karsten Lund Kristensen og overrakte på vegne af Kirkens Genbrug 10.000,- kr. til gruppeleder Troels og bestyrelsesformand Henriette, med ønsket om at pengene kan være med til at hjælpe gruppen med spejderaktiviteter.
 
 
 
 
 

Våbenloven og spejderknive

indsendt 09/09/2009 21.53 af Mie Mortensen   [ opdateret 28/09/2009 22.03 ]

På baggrund af den megen omtale i aviser vedr. kniv i bilen - for en person som var fisker og en person som brugte hobbyknive i forbindelse med sit arbejde - er det aktuelt at minde om en orientering fra DDS tilbage fra 2006 (spejderlederen ville i dag næppe være sluppet med en bøde på 5000,- kr.).
 
Det Danske Spejderkorps har den 28. september 2009 udarbejdet en vejledning om våbenloven og spejderdolk. Se denne (her).
 
Kort fortalt er det lovligt at bære og anvende spejderdolk når man er til spejder, samt til og fra spejder. Derudover på ture mv. men man skal kunne bevise at man er spejder.
 
Se her en betjent gennemgå reglerne - herunder en gennemgang af knive (http://www.berlingske.dk/clip/97/4697)
 
Spejder dømt for at have kniv i bilen
 
Af: Red. (sat på Broen Online: 25-01-06 14:02 - Spejderkorpsets hjemmeside)

En spejderleder fra DDS blev, af Retten i Glostrup, i 2006 idømt en bøde på 5000 kroner. Han havde en kniv med en klinge på ca. 14 centimeter med i bilen. Politiet stoppede ham i en almindelig færdselskontrol, da han var på vej til den lokale spejderhytte. De så kniven i bilen, og tiltalte ham for overtrædelse af våbenloven.

Af Morten Lykkeberg, redaktionen

I Danmark er det ulovligt at bære kniv på offentlige steder. I loven er der dog en undtagelse, så bl.a. spejdere kan bære kniv i forbindelse med spejderaktiviteter. Undtagelsen gælder dog kun for knive under 12 centimeter.

Den dømte spejderleder forklarede i retten, at han ikke vidste, at knive maksimalt må være 12 centimeter. Og det takserede Retten i Glostrup til en bøde på 5000 kroner, eller 8 dage i fængsel.

Spejdere skal tænke sig om

Retsagen viser at det gælder om at passe på, når man som spejder har en kniv. Grænsen på de 12 centimeter har hele tiden klart og tydeligt stået i våbenloven. Sagen viser dog, at Politiet er blevet mere opmærksom på overtrædelser af våbenloven. Spejderlederen havde således blot kniven i bilen, som altså også anses for at være et offentligt sted, hvor forbuddet mod knive gælder.

Samtidig blev der under sagen draget tvivl om lederen var på vej til spejder eller ikke. Han bar ikke uniform, da han var på vej til et planlægningsmøde. Af retsagen kom det dog også frem, at uniformsopfattelsen har ændret sig over tid. Spejdere bærer ikke altid uniform. Og blot et spejdertørklæde er reglementeret uniformering som spejder.

Fakta om knivforbud i våbenloven

Ifølge våbenloven er det som udgangspunkt forbudt at bære kniv på offentlige steder. I loven findes dog visse undtagelser:

Lommeknive med et blad under 7 cm er fortsat lovlige

Det er tilladt at bære almindelige knive (herunder spejderdolk), hvis det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sport eller har et lignende anerkendelsesværdigt formål. I ministerens bemærkninger til lovforslaget siges direkte: "F.eks. vil spejdere således fortsat kunne bære kniv"; (underforstået: på offentlige steder).

Det betyder i praksis, at spejdere kan bære almindelig spejderkniv ved spejderaktiviteter. Også på offentlige steder må spejdere bære kniv, når det sker som led i et spejderarrangement, f.eks. når man er på vej til eller fra møde eller på tur og lejr.

Politiet har dog de seneste år være meget opmærksomme på knive på offentlige steder. Det er derfor ikke nok at sige at man er på vej til et spejdermøde, men det skal være tydeligt, f.eks. ved at bære uniform el. lign. at man er på vej.

Endelig skal det understreges, at tilladelsen kun gælder almindelige spejderdolke med et blad på under 12 cm. Det er altså fortsat forbudt også for spejdere at bære store knive eller f.eks. bajonet.

Dog er der en generel undtagelse for knive som bruges til husholdningsbrug. Brødkniven er altså tilladt i patruljekassen.

Udtrykket at bære kniv dækker også at have en kniv i f.eks. rygsækken.

Mikro- og minilederne er på plads for spejderåret 2009/2010

indsendt 09/08/2009 07.11 af Mie Mortensen   [ opdateret 09/08/2009 07.14 ]

Mikro- og minilederne er på plads (men der er stadig plads til 1-2 miniledere mere) NB! Ny mødetid for juniorerne.

I løbet af sommerferien er det lykkedes os at sikre at der er ledere nok til mikro- og mini grenen. Minierne kan dog godt bruge 1-2 ledere mere – så skulle der være en, som har lyst til at være med, kan man kontakt Claus på telefon nr. 4619 4550.

Mikroerne holder som tidligere møder tirsdag kl. 17.30 – 19.00. Lederne er Anders, Søren, Martin, Mette og Katrine

Minierne skrifter fra uge 34 (dvs. fra den 19. august) til at holde møder onsdage kl. 18.00 – 20.00. Lederne er Claus, Mads og Ronnie (Ronnie kun lidt - i det omfang at det er muligt).

Juniorerne skifter fra uge 34 (dvs. fra den 17. august) til at holde møder mandage kl. 18.30 - 20.30. Lederne er fortsat Martin, Niels og Mie.

Med spejder hilsen

Henriette                 &       Troels

bestyrelsesformand        gruppeleder

‹ Forrige    1-10 af 10    Næste ›